Tilgængelighed og komfort for jeres gæster

Nogle af jeres gæster får brug for noget fra lokalet. En vej ind uden trin, en plads hvor de kan høre, et roligt sted at sidde ti minutter, en ledsager ved siden af sig.

Næsten alt af det er let at få på plads, og næsten intet af det er let at få på plads sent. Denne side handler om at gøre det tidligt, og om hvilken halvdel planen klarer for jer.

Hvad jeres plan allerede fortæller stedet

Du kan markere syv behov på en hvilken som helst gæst: adgang uden trin, hørelse, syn, et roligt sted, en ledsager, tæt på døren, væk fra baren.

De markeringer er ikke kun til jer. Stedets pakke grupperer dem efter bord og printer dem på det ark, jeres sted og udlejningsfirmaet arbejder ud fra, så "bord 4: to gæster har brug for adgang uden trin" når frem til den person, der stiller møblerne op morgenen før.

Navne er bevidst udeladt af det ark. Stedet stiller stole op, det tager ikke imod nogen. De har brug for pladsen og behovet. Jeres koordinators oplæg beholder navnene, for det er koordinatoren, der siger goddag.

Halvdelen med placeringen er dermed klaret. Det følgende er den halvdel, kun I kan klare.

Hvad kun I kan få at vide af stedet

Jeres plan ved, hvem der har brug for en vej uden trin. Den har ingen anelse om, hvorvidt stedet har en. Spørg, og spørg til hele turen frem for til lokalet:

• Er der en vej uden trin fra parkeringspladsen til vielsen, til spisesalen og til toiletterne? Et sted kan være uden trin ved indgangen og have tre trin ned til baren.
• Hvor er handicaptoilettet, og er det låst? En nøgle, der ligger bag baren, er et problem, det er værd at kende på forhånd.
• Er der en elevator, og er den bemandet og tændt om aftenen?
• Er der teleslynge, og dækker den vielseslokalet lige så vel som hovedsalen?
• Hvor tæt kan en bil komme, når nogen skal sættes af?
• Er der et roligt sted at sidde, som hverken er en gang eller toiletterne?

Spørg på mail, så I har svarene på skrift. Spørg inden I skriver under, hvis I stadig kan nå det.

Hvad I skal spørge jeres gæster om, og hvordan

Send ikke nogen et tilgængelighedsskema. Det læser som papirarbejde, og de mennesker, der med størst sandsynlighed har brug for noget, er dem, der med størst sandsynlighed siger, at det går fint.

Spørg én gang, åbent, i det I alligevel sender ud:

Hvis der er noget som helst, der vil gøre dagen lettere for dig, så sig det. At komme ind i lokalet, hvor du sidder, hvad som helst. Det er ingen ulejlighed, og vi vil hellere vide det nu.

Spørg derefter direkte, én til én, alle dem I i forvejen har grund til at tænke på. Et telefonopkald til en moster med en ny hofte giver jer et ærligt svar, som intet skema får.

Skriv ned, hvad I får at vide, den dag I får det at vide. Det er præcis det, de syv markeringer er til.

Ældre gæster

Alder er ikke et handicap, og de fleste af jeres ældre gæster kommer ikke til at bede om noget. Detaljerne nedenfor gør alligevel forskellen på at blive til det sidste og at gå efter talerne.

• Temperatur. Ældre gæster mærker et koldt lokale hurtigere og har det hårdere i et varmt telt. Spørg, hvor der trækker.
• Afstand til toilettet. Den, der skal gå den tur seks gange, bør ikke krydse lokalet hver gang.
• At kunne høre gennem musikken. Bandet er højere ved det nærmeste bord, end nogen ædru forestiller sig klokken tre om eftermiddagen. Væk fra højttalerne er en rigtig placeringsbeslutning, ikke en pernitten.
• En stol med armlæn. At rejse sig fra en lav stol uden armlæn bliver for nogle gæster det fysisk sværeste, de skal hele dagen. Spørg stedet, hvad det er for nogle stole.
• At kunne tage af sted. En plads tæt på en udgang lader nogen liste ud klokken ni uden at skulle sige det højt.

Det meste af det bliver til en placeringsmarkering: tæt på døren, væk fra baren, et roligt sted.

På selve dagen

Fortæl jeres koordinator ved navn, hvem der skal holdes øje med. Det er det, koordinatoroplægget bærer, og som stedets ark ikke gør, og det er forskellen på et behov, der er stillet op til, og et behov, nogen lægger mærke til.

Og så slip det. I har skrevet det ned, lokalet er sat op efter det, og en anden holder listen.